Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Holistisk Kostvejleder – Del 2 – Mallorca

27. september 2023 kl. 8:00 - 4. oktober 2023 kl. 17:00

Bliv kostvejleder hos Energipsykologi Danmark  – holdet er fyldt

– nyt hold forår 2023  

Enhver kostvejleder tænker holistisk, men under denne uddannelse går vi skridtet videre og introducerer dig for en masse andre vinkler/metoder at koble din uddannelse op på, som du naturligvis skal prøve på egen krop.

En holistisk uddannelse, der gør dig knivskarp i forhold til at møde forandringer, der byder sig ind disse år; stress, angst, depression – børn med diagnoser – og naturligvis også de tunge klassikere; diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme…

Hvordan møder du klienten?

Hvad har du tilladelse til at vejlede i?

3 dages basisuddannelse i Haslev og 7 dages kost retreat på Mallorca: 

50 timers undervisning – inkl. en skriftlig prøve på 2 timer efter 1. modul inkl. hjælpemidler – og en skriftlig kostvejledereksamen på 2 timer efter 2. modul – denne eksamen foregår i DK – uden hjælpemidler. Du er velkommen til at deltage i denne uddannelse, selv om du ikke går op til endelige kostvejledereksamen. I så fald får du naturligvis ikke et holistisk kostvejlederbevis.

Basisklasse DK: 

Vitaminer, mineraler, urter, fedt, proteiner, kulhydrater, glykæmisk indeks, syre-base, superfoods, anti-inflammatorisk kost, biopati, frekvens, resonans, journalgennemgang. Disse 3 dage vil du lære at vejlede dine klienter i forhold til din basisviden, men vi tager også hul på ny viden på dette modul, ikke mindst i forhold til udfordrede børn og unge med eller uden diagnoser.

Undervisning vil være en vekselvirkning mellem små tests, tavleundervisning smagsprøver, øvelser, intro til redskaber/metoder, der hjælper os tilbage til homøostase; ro, balance, overskud – rydde op i et stresset sind m.m.

Overbygning – modul 2, Mallorca:

7 dage, hvor du kommer helt ned i gear (se program nedenfor). Introduktion til ayurveda – via dine nye kundskaber udvikler du din personlige kostplan, som du kan vælge at tage udgangspunkt i under opholdet. Bedste råvarer til at kreere spændende retter og måltider til disposition. Vi har alle en køkkentjans eller to under opholdet. Det plejer at være en stor succes og er en effektiv og kærlig måde, der gør dig skarp på at omsætte nye kundskaber med henblik på at vejlede klienter.

Vi vil under dette ophold inddrage krop og sind med det, vi indtager, fortærer, sluger, synker, absorberer….således også emotionelle aspekter. Vi vil arbejde med åndedræt, hands-on-processer, mindfulness og så vidt muligt inddrage naturen, have, bjergene…

Pris: 10.000 kr. ALT inkl.; fly, ophold, forplejning på Mallorca, uddannelse, eksamen. OBS Pris 2023: 12.000 kr.

Datoer 1. modul – Haslev – d. 8., 9., 10.9.2023 – 3 dages basiskursus

Datoer 2. modul Mallorca d. 27.9.-4.10.2023 – 7 dages overbygning til holistisk kostvejleder

Tjek program på hjemmesiden.

Du betaler 3.000 kr. ved tilmelding. Restbeløb senest 6 uger før afrejse. Såfremt du melder fra efter 1. modul, betaler du for den flybillet, der er bestilt i dit navn. De 3.000 kr. er prisen for dit første modul.

Ved afbud under 6 uger før afrejse, betales kursets fulde pris. Din flybillet, der er inkl. i uddannelsespris, beholder du selv.

Det er kursistens eget ansvar at følge op på sin rejseforsikring, såfremt sygdom opstår op til afrejse.

Detaljer

Start:
27. september 2023 kl. 8:00
Slut:
4. oktober 2023 kl. 17:00
Hjemmeside:
www.energipsykologidanmark.dk

Arrangør

Energipsykologi Danmark
Se Arrangør hjemmeside